Dåben renser ikke automatisk for synd eller giver evigt liv. Dåben, som udtryk for indvielse og renselse, har været anvendt i mange samfund før Johannes Døberen døbte Jesus i Jordanflodens vand som et symbol på åndelig renselse og indledningen af hans mission. Selv i dag tror mange, dåben har denne betydning, men den kan kun bruges som et symbol på indre renhed og optagelse i det kristne fælleskab. Døbte har naturligvis ingen forrang frem for ikke-døbte hos Gud. Den rette opfattelse af dåben ses i det tidligere nævnte oldkristne skrift ”Didaké – de 12 apostles lære,” som er den første liturgiske håndbog i kirkeorden og afspejler den tidligste kristendom.
Jesus forbød apostlene at døbe, for de forstod ikke den rette mening med dåben. Folk ville gerne døbes, for det var en let vej til at blive ”syndefrie” og ”frelst”.