Det er såre simpelt: Han gik ikke hele vejen. Han fik kun renset ud i nogle af kristendommens fejltagelser. Han manglede at tage fat i kirkens dogmer med sit skarpe blik og tunge og hjertet fyldt af kærlighed til Gud. Luther nåede ikke at føre kristendommen tilbage til Jesu oprindelige og rene lære; han fik ikke fjernet de forvanskninger og tilføjelser, der kom ind i den tidlige kristendom i de første 3-500 år efter Jesu død. Her blev nemlig de dogmer og fejltagelser, kristendommen bærer i sig, tilført den. Og de ligger stadigvæk i læren, i fundamentet, godt beskyttet af paven, bisper, provster, præster og meningheder indenfor de flere tusinder eksisterende kristne kirker, for hvis der er noget de frygter, næst efter ikke at opnå frelsen, så er det, at der ændres noget ved kirkens kristne lære – for sker dette, falder jo også frelseskonstruktionen.

Med jævne mellemrum dukker der i Danmark præster eller andre op, som vover at stille spørgsmålstegn ved et eller andet i kirkernes lære. Der kan fx være at reinkarnation muligvis kan være en realitet (fra 2015-16), eller at jomfrufødslen kun er en god fortælling om Marias renhed (de sidste 2000 år har der været indsigelser imod den), eller at dåben kun skal forstås som en optagelse i det kristne fælleskab og som et symbol på renselse, (til dette døbte Johannes Døberen Jesus i Jordanflodens vand), eller at kødets opstandelse ikke skal forstås bogstaveligt (fordi Jesu legeme var væk, betyder det

ikke, at han også opstod legemligt), blot for at nævne nogle eksempler. Hver eneste gang er den slags forsøg på en debat om kontroversielle læresætninger blevet forkastet og slået ned med hård hånd af kirkens biskopper. Hvis kritikken kom fra en præst må vedkommende i dag, hvis han/hun skulle beholde sit embede, møde op til læresamtaler hos biskoppen, finde sig i prædiken kontrol mm. I tidligere tider blev de rask væk ekskluderet fra kirken, og det endda for ganske små ændringer af formuleringer. I 1983 blev kirkens dåbsformulering, der lød ”jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”, ændret hos præst Bent Feldbæk til ”jeg døber dig til Faderens …, fordi han mente, det var mere i overensstemmelse med evangeliet, hvilket betød at Bent Feldbæk blev afskediget ved en præsteret i 1999!

På denne baggrund må man tage hatten af for tidligere kirkeminister Tove Fergo´s initiativ i 2003 til at invitere almindelige danskere til at fortælle, hvordan de godt kunne tænke sig, at kirken skulle være. Det blev kaldt ”Hvorfor hvisker man i kirken”, en borgerhøring og konference om fremtidens folkekirke, der vagte medieomtale. De mange forslag til ændringer og nye tiltag i folkekirken, udkom i en rapport, som indeholdt borgernes idekatalog. Forslagene blev senere diskuteret i et panel af kirkefolk og borgere, og derefter har jeg intet hørt om, hvad der blev af deltagernes ideer om den fremtidige folkekirke.

der vakte medieomtale. De mange forslag til ændringer og nye tiltag i folkekirken, udkom i en rapport, som indeholdt borgernes idekatalog. Forslagene blev senere diskuteret i et panel af kirkefolk og borgere, og derefter har jeg intet hørt om, hvad der blev af deltagernes ideer om den fremtidige folkekirke. Personligt har jeg det indtryk, at de stille og roligt er blevet fejet af bordet. ”Det var jo bare almindelige borgeres meninger og hvad forstand har de på kirkens forhold, og hvorfor skulle kirkeministeren nu give folkekirken problemer med sådan et stunt,” kan jeg fornemme efterfølgende. Det kunne såmænd være ok at mene det, hvis ikke lige det meget lille antal af kirkegængere udgør et stort problem for folkekirken. At relativt få medlemmer møder op til søndagsgudstjenesten er jo et klart signal til kirken og dens

repræsentanter om, at der er noget galt. Det var nok det, Tove Fergo prøvede at få løst op for? Men hvad nytter det, når kirken vender det blinde øje til!
Den evangelisk-lutherske folkekirke i danmark vil eller kan åbenbart ikke indse, at Luthers reformation kun var begyndelsen; og det er nok ikke anderledes i de 2-3000 andre Luther-inspirerede kirker jorden rundt.

Ak ja, gid nogen fra det klerikale samfund ville tage initiativ og offentligt åbne op for problematikkerne, og begynde at forstå, at kirken selv har sat Gud udenfor døren. Se artiklen af dette navn under menuen Artikler.